Storyboards, production design, production art, setdesign, locations, ideas/scripting, brainstorms.....

En stor del af preproduktionen til en film er arbejdet med at omsætte manuskriptets skrevne ord til en fortælling i billeder.
Det er her visuelle og fortællemæssige ideer kan afprøves inden det store og dyre (film)apparat sættes i gang.

Der går en lige linie fra renaissancens opdagelse af perspektivkunsten - som gav dybde i billedet så beskueren fik en tre-dimensional oplevelse istedet for en to-dimensional - til moderne film, hvor beskueren ikke længere er bevidst om billedets overflade, men føler sig som en del af det.
En linie hvor man kontinuerligt har forædlet det at fortælle en historie i billeder. Fra før opdagelsen af perspektivet, hvor billedernes fortælling mere var en slags ikonografi, til vore dage hvor stedse nye teknologiske og kunstneriske fremskridt gør det muligt at fortabe sig mere og mere i selve fortællingen og glemme mediets rammer.

Kunsten at fortælle en historie i billeder består i at mestre en lang række forskellige teknikker og kende de skrevne og uskrevne regler for billemæssig formidling - også så man kunstnerisk er i stand til at udfordre eller sætte sig ud over reglerne.
Man skal kende virkningen af beskæringer, åbne og lukkede frames, kameravinkler og skuddybder.
Vide hvordan point-of-view påvirker puplikums identifikation og hvor man kan krydse over uden at puplikum mister orienteringen.
Mestre kompositionen af billeder fra close-ups til totaler, stemningsskabning og stagesetting.
Vide hvordan man beskriver personernes indre liv i det ydre, viser følelser i billeder uden ord og gør beskueren bevidst om skjulte forbindelser og uudsagte forhold.

Er man vant til at fortælle historier i billeder ligger teknikken på ryggraden. Den indre filmstrimmel kører konstant, og man ved præcis hvad der skal til for at genfortælle en given situation. Det er en kunst som jeg kender til bunds fra mine mange år som tegneserietegner, et medie som fortællemæssigt benytter sig af mange af de samme redskaber, og som også nøje har lært mig, hvordan man skærer det overflødige fra, så man økonomiserer med billederne.

Indenfor preproduction har jeg desuden især beskæftiget mig med multimedier samt reklame og informationsfilm.
Storyboards mv.
I foråret arbejdede jeg med at finde locations til den nye Far til fire film:

'Far til fire i i stor stil.'

Storyboards mv.
OBS!
Som bosidende på Sydfyn er jeg Film Fyn støtteberettiget.
Der kan opnås 50% i støtte til alt hvad jeg laver på produktionen.

Kontakt Arkivet Referencer