Konceptudviklingen. Ideen. Retningen.
Det der går forud. Pre-produktionen.
Det er her linierne bliver udstukket. Det er her de første streger bliver sat. Det er her ideerne og de løse tanker får deres første kød og blod. Inden det for alvor bliver dyrt.
Inden de omkostningstunge processer med prototyper, forme og mock-ups sætter ind, eller inden arkitekter og entreprenører kommer på banen.
Det er her visionen bliver arbejdet så langt frem, at udbyderen kan formidle sine tanker og ønsker videre til dem der skal virkeliggøre konceptet, og det er her den kreative sparring sikrer at projektet bliver optimalt.

Om det er produkter, legescenarier, emballager, software, spil, hjælpemidler, services, oplevelser eller byplaner er en grundig og kompetent konceptudvikling en forudsætning for et godt resultat.

Jeg har arbejdet med konceptudvikling i over 20 år, først og fremmest for store firmaer som LEGO, Coloplast, Grundfos og Danfoss.


Kontakt Arkivet Referencer